top of page

Glem alt om traditionelt bingo, KAPOW! rammer Lynge Byfest med et brag

  • 23. jul.
  • 2 min læsning

Lørdag den 22. august kl. 18.30 er det tid til en af årets mest skøre og underholdende oplevelser på Lynge Byfest, når Moster Niller & DJ Kapow indtager scenen med deres populære KAPOW! Bingo.

Hvis du tror, bingo handler om stilhed, kaffekopper og tal på en plade, så kan du godt tro om igen.


KAPOW! Bingo er bingo på speed. Et hæsblæsende show fyldt med musik, dans, grin, konkurrencer og masser af overraskelser. Publikum er ikke bare tilskuere, de bliver en del af festen.


På scenen står Moster Niller, og han er taget til Lynge med energi, humor og et tempo, der kan få hele Lynge Byfest til at hoppe. Sammen med DJ Kapow bliver det en oplevelse, hvor musikken spiller, præmierne flyver ud til de heldige vindere, og stemningen når nye højder.

"Vi elsker at finde underholdning, som overrasker vores gæster. KAPOW! Bingo er meget mere end bingo – det er et show, hvor alle kan være med, og hvor man næsten ikke kan lade være med at synge, danse og grine. Jeg er sikker på, at publikum får en oplevelse, de sent vil glemme," siger formand Jørgen Johansen.


Showet turnerer rundt i hele landet, og ingen forestillinger er ens. Publikum er med til at skabe stemningen, og derfor bliver Lynge Byfests udgave helt sin egen.

Der er selvfølgelig med præmier på højkant, men gevinsterne er kun en del af oplevelsen. Det handler mindst lige så meget om fællesskabet, musikken og den gode stemning.


Så mød op lørdag den 22. august kl. 18.30, tag vennerne og familien med, og vær klar til en omgang bingo, som du aldrig har oplevet den før.


KAPOW! Bingo er ikke bare et spil, det er et show. Og vi lover, at der bliver gang i Lynge Byfest!


KAPOW!

Kommentarer


bottom of page