top of page

Hestene besøger også Lynge Byfest – og mange hænder gør det muligt! Stutsborg Rideskole

Lørdag den 23. august fra kl. 12.00 til 14.00 får Lynge Byfest fornemt besøg af nogle af de blideste gæster, man kan forestille sig – nemlig de rolige rideheste fra Stutsborg Rideskole.


Her kan børn helt gratis få en skøn ridetur midt på byfestpladsen, når Stutsborg sammen med deres dygtige hjælpere sørger for trygge og sjove oplevelser.


"Vi glæder os til igen i år at være en del af byfesten," siger Marie Kirk Andersen, der ejer Stutsborg Rideskole. "Vi tager selvfølgelig både heste og hesteglade hjælpere med, så børnene får en god oplevelse. Vi elsker at kunne bidrage til fællesskabet – og det her er virkelig en fest, hvor alle bidrager."

Og netop dét er kernen i Lynge Byfest: At så mange lokale hænder – fra frivillige til sponsorer – gør en kæmpe indsats for, at alle får en god oplevelse. "Det er fantastisk at opleve, hvordan folk stiller op med smil og overskud – og alt fra kræmmere og musikere til tivolimedarbejdere der er med til at skabe den helt særlige stemning," siger Jørgen Johansen fra byfestudvalget.


Når man har prøvet en ridetur (eller to), kan man fortsætte rundt på pladsen, hvor det rekordstore kræmmermarked, et sprudlende tivoli og masser af liv og musik venter.

Kom og vær med – og husk at sende en venlig tanke til de mange, der hjælper bag kulisserne. Uden dem, ingen byfest!

Stutsborg Rideskole

Comments


bottom of page