top of page

ZIDIDADA klar til Lynge Byfest

  • 17. jun.
  • 2 min læsning

Lynge Byfest kan nu præsentere endnu et stort navn til årets program. Det populære danske band ZIDIDADA gæster byfesten fredag den 21. august kl. 19.00, hvor publikum kan se frem til en aften fyldt med hits, fællessang og masser af god stemning.


Siden gennembruddet i 1999 har ZIDIDADA været kendt for deres positive univers og deres evne til at samle publikum omkring musik, glæde og fællesskab. Med sange som Zididada DayPrinsessePlease Ya LisaHappy Fool og mange flere har bandet gennem mere end 25 år været blandt Danmarks mest populære livebands.


Bandets mantra har altid været "Evig Sol", og netop den energi og livsglæde kan publikum opleve, når Jimmy Bacoll – bedre kendt som Jimsen – og resten af ZIDIDADA indtager scenen i Lynge.


"Jeg er utrolig glad for, at vi kan præsentere ZIDIDADA på årets Lynge Byfest. Byfesten handler om fællesskab, gode oplevelser og musik, der samler mennesker på tværs af generationer. ZIDIDADA er et band, som mange har et særligt forhold til, og som med deres energi og store sangkatalog passer perfekt til den stemning, vi gerne vil skabe. Jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk aften," siger Jørgen Johansen, formand for Lynge Byfest.


ZIDIDADA står i dag som et af Danmarks mest erfarne liveorkestre med syv albums og et imponerende bagkatalog. Publikum kan derfor se frem til både de store klassikere og nyere sange, når bandet går på scenen.

Lynge Byfest offentliggør løbende nye aktiviteter og navne til årets program, og med ZIDIDADA på plakaten er der endnu en god grund til at sætte kryds i kalenderen.


ZIDIDADA spiller fredag den 21. august kl. 19.00 på Lynge Byfest.


For yderligere information:

Jørgen Johansen

Formand, Lynge Byfest



ZIDIDADA

Kommentarer


bottom of page