top of page

Fede Finn siger farvel i Lynge – kom til koncert den 23. august kl. 16.00!

Lynge Byfest får fornemt besøg, når Fede Finn & Funny Boyz spiller deres aller sidste koncert lørdag den 23. august kl. 16.00. Efter 61 år på scenen tager Fede Finn afsked – og det sker med manér midt i Lynge.


Med 40 hits på hitlisterne, over 500.000 solgte CD’er og koncerter i hele Norden, har Fede Finn sat et markant præg på dansk festmusik. Nu runder han karrieren af – og inviterer publikum til at tage afsked med sang, smil og svingom.


Formand for Lynge Byfest, Jørgen Johansen, glæder sig:

“Vi er både stolte og rørte over, at Fede Finn har valgt Lynge som stedet for sin sidste koncert. Det bliver en festlig, musikalsk og historisk eftermiddag – en oplevelse vi vil huske længe.”


Koncerten er gratis og en del af en hel weekend med tivoli, kræmmermarked, musik og oplevelser for alle aldre.

Fede Finn & Funny Boyz

Yorumlar


bottom of page